Ronni Boysen spiller guitar. Bedre end langt de fleste, og selv om han har lagt bl.a. Kokomo Kings på hylden - eller måske netop derfor - sprudler han af spillelyst. Han er simpelthen den ultimative danske bluesguitarist, hvis der skal peges på én enkelt. Og det i et land, hvor der er rigtig mange dygtige folk. Mads D. Andersen er så den ultimative trommeslager - en kunstner på sit felt der lærte sin metier allerede som 21-årige i Otis Grand And The Big Bluesband. Selvfølgelig har han spillet med sin bror Mike Andersen, og så vil publikum kende ham fra hans arbejde for bl.a. Alan Haynes, Vega-Strauss og senest i Randers tyske B.B. And The Blues Shacks. Fjerdemand i kvartetten er Hammond-ekvilibristen Rasmus Stenholm kendt for sit fornemme arbejde hos Henning Stærk, Rock Nalle, Ken Lending Grarup Allstars og mange andre. Stenholm har udsendt tre soloalbums.